Kompetencer

 

Noget af det karakteristiske ved at samfundsudviklingen har bevæget sig fra det traditionelle til det moderne samfund - som Giddens[1] siger det, fra modernitet til senmodernitet - er den hastighed hvormed samfundet forandre sig. Den viden vi havde i går, er ikke nødvendigvis gældende i morgen og dermed er tiden hvor uddannelse udvikler kvalifikationer som vi kan trække på hele livet definitivt forbi. [2]Samfundets kompleksitet og forandringshastighed gør det umuligt at basere sin ageren på et fast afgrænset fundament af faglig viden og faglige færdigheder. Viden produceres og forældes i et hastigt tempo. Det er vanskeligt at støtte sig til tidligere generationers erfaringer for, hvad der repræsenterer et tilstrækkeligt fundament af viden og færdigheder[3]. Vi skaber vores egen identitet imellem det globale og det lokale og kompetencebegrebet må, efter min mening, defineres som evnen til at tænke, handle og lære. Hvorfor jeg også finder det vigtigt at skolen sætter børns kompetencer i spil[4] i forhold til at udvikle sundhedskompetencer.

 

I Danmark er udvikling omkring kompetence-begrebet i praksis blevet igangsat af Ugebrevet Mandag Morgen[5]. I 1998 nedsatte Mandag Morgen udenom alle autoriserede myndigheder et ”Kompetenceråd[6]” med et ”Vismandskollegium” på toppen (Kompetencerådet1999), der har foreslået at der udvikles et nationalt kompetenceregnskab – hvilket Undervisningsministeriet så senere har taget op og er gået videre med[7].

 

Med Lars Kolind som formand, stillede Kompetencerådet 1999 spørgsmålet: ”Hvad skal man kunne for at klare sig og få et godt liv i vidensamfundet?[8]

Det spørgsmål førte til en definition af 4 kernekompetencer:

  1. Læringskompetence: Lære fagligt stof, kunne lære sammen med andre, kunne lære af andre mennesker med en anden social, kulturel eller religiøs baggrund
  2. Forandringskompetence: At kunne flytte sig uddannelses- og jobmæssigt derhen hvor mulighederne er. Kunne tilpasse sig de nye muligheder og være fleksibel og endelig kunne sætte ting i gang. Det kaldes innovation
  3. Relationskompetence: Evnen til at skabe netværk, til at kommunikere (og som minimum beherske engelsk) og til at tage ansvar i et fællesskab med andre.
  4. Meningskompetence: Der drejer sig om at kunne holde fast ved det væsentlige (fokusere) og kunne finde sin egen identitet og der ud fra, vælge et ståsted som kan skabe sammenhæng i tilværelsen.

Som opsummering at de 4 kernekompetencer siger Lars Kolind, at det mere konkret handler om, at hver enkelt skal lære mere i almindelighed samt blive bedre til engelsk. Desuden skal vi lære at finde, udvælge og bruge al den information vi får adgang til i vidensamfundet[9].  Lars Kolind gør opmærksom på, at Læringskompetencen ikke er nok til at klare sig og få et godt liv, de andre kompetencer: Forandringskompetencen, Relationskompetencen og Meningskompetencen er lige så vigtige, da den som fx mangler traditionel boglig (faglig) viden, kan få et godt liv ved at tilegne de andre kompetencer.

Trods hovedvægten ved de fleste eksamener er lagt på den faglige kompetence, betyder de andre kompetencer i mange tilfælde meget mere i livet - og i særdeleshed i arbejdslivet.

Derfor anser jeg, relationskompetencen som den vigtigste af de 4 kernekompetence for børn og unges udvikling af sundhedskompetencer, da det at kunne tage ansvar for egen og andres sundhed, er hjørnestenen i den sundhedsfremmende sundhedskompetence.

Relationskompetencen indeholder endvidere evnen til at skabe netværk og kommunikation mellem mennesker som både ligger sig op ad begrebet social kapital, som den franske sociolog Pierre Bourdieu[10] skabt i midten af 1900, som referer til de ressourcer en agent[11] har i kraft af han/hun er medlem af en specifik gruppe eller netværk og Bjørn Holsteins, professor på Institut for Folkesundhed, syn på begrebet social kapital. Bjørn Holstein anser relationer mellem mennesker i socialt netværk som det helt centrale for arbejdet med at forbedre folkesundheden. Med begrebet ønsker Bjørn Holstein at udfolde den sociologiske tænkning om enkelt individet, til at omfatte netværk og steder; menneskers bo-områder og daglige arbejdsmiljøer – hvad enten det er en skole, et universitet eller andet, som medvirkende element til at forklare nutidens sundhedstilstand[12].

Således er begrebet social kapital[13] knyttet til steder hvor mennesker bor, dets økologisk data[14] om stedes natur, til stedets netværk og de ting som forgår inden for netværket – altså samfundet sammenhængskraft.

Tilsvarende Tone Saugstad[15], anser jeg det heller ikke for muligt at opnå det totale herredømme over vores liv, da vores valg er påvirket af opvækstforhold, boligforhold, arbejdsforhold, sociale forhold og naturligvis vores viden om sundhed. Derfor kan vores sundhedsvalg på ingen måde være rendyrket individuelle valg, hvilket er endnu en grund til at evne at bygge gode netværk op[16], vedligeholde dem og udnytte den viden som de kan bidrage med.

 

Efter som besiddelse af gode personlige og sociale kompetencer efterhånden er en forudsætning for at deltage aktivt i samfundet, er hensigten at NKR[17] bidrager med at sætte de menneskelige ressourcer og kompetencer, øverst på den politiske og samfundsmæssige dagsorden.

 

Ud fra den betragtning af, at det, ifølge min overbevisning, er i de tidligste år kimen til kompetencerne dannes og Regeringens mål sigter mod, at alle skal kunne tage vare på såvel egen som andres sundhed, er det væsentligt at både de primære som de sekundære voksne – grundskolen/institutioner og forældrene – er med at til løfte opgaven med at styrke børns kompetencer, ikke mindst deres sundhedskompetencer. Dette understøttes af Bourdieu, som mener at tidlige oplevelser vejer tungere i habitus end oplevelser senere i livet[18].

I NKR’s første samlede bidrag til indholdsbestemmelsen af de 10 nøglekompetencer fra 2002, konkluderes det:

Den kompetence som er af betydning for sundhed og sundhedsadfærd er ikke bare viden om årsager til helbredsproblemer, men også viden om hvordan man individuelt eller kollektivt kan påvirke dem”.

 

Med PISA[19] (Programme for International Student Achievement) forpligtede regeringerne i 32 lande sig til at overvåge de implicerede landes uddannelsessystemer gennem måling af elevpræstationer inden for rammer, som alle er enige om.

PISA forløber over tre runder, hver gang med test af kompetencer i læsning, matematik og naturvidenskab. Første runde i år 2000 havde læsning som hovedtema, anden runde i 2003 havde matematik som hovedtema, og i 2006 er det naturvidenskab, der er hovedtemaet.

Resultaterne fra målingerne, som offentliggøres hvert tredje år, giver politiske beslutningstagere og uddannelsessystemet et velunderbygget beslutningsgrundlag samt mulighed for at sammenligne eget lands præstationer på uddannelsesområdet med de øvriges. Ud over PISA afprøver de tre områder: læsefærdighed, matematisk og naturvidenskabelig færdighed, sigtes der også mod at definere hvert område ikke blot gennem beherskelse af bestemte skolefag, men også gennem viden og færdigheder. Vurderingen/målingen af tværfaglige kompetencer er en integreret del af PISA. ”Desuden indgår der målinger af elevernes personlige og sociale kompetencer og der lægges vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber[20] og erfaringer og at behandle emner i forhold til deres eget liv[21]

Målet med PISA er bl.a. at se, om 15-årige kan bruge de kompetencer, de har fået i grundskolen i situationer, som de enten i deres hverdag eller i fremtiden vil støde på[22].

 

Der er således sammenhæng imellem PISA’s og NKR’s definition af kompetencebegrebet som lyder: ’Kompetencebegrebet omfatter udover specifik viden og konkrete færdigheder, også de rutiner og strategier, som individet anvender til at tilegne sig viden og færdigheder såvel som de hold­ninger og værdier der er nødvendige for at kunne agere både selvstændigt og i samarbejde med andre individer i arbejdslivet’

 

Ligesom Knud Illeris, opfatter jeg således kompetencebegrebet tilsvarende med livslang læring, og som en nuanceret forståelse af hvad læring i almindelighed er. Man kan ligeledes opfatte kompetencebegrebet som en sammenfatning af forskellige kvalifikationer, der som et helhedsbegreb integrerer alt hvad der skal til for at magte en given situation eller sammenhæng.

 

 

Oplevelsen af sammenhæng

 

Ligeledes sættes der med det danske folkesundhedsprogram fra 2002[23], fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med ord som:

 

Ved sundhedsfremme forstås, at opmærksomheden vendes væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på hvad der holder folk raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i stedet for risici[25].

Dvs. at målet er at øge menneskers følelse af sammenhæng og styrke menneskers livsmod, livsglæde og handleevne.

 

Følelsen af sammenhæng kan splittes op i yderligere 3 begreber:

 

Disse begrebers definition er baseret på Antonovskys[26] salutogenetiske teori[27] – og giver samlet det han på dansk kalder ”Oplevelsen Af Sammenhæng[28]”, der drejer sig om, hvad det er, der gør folk robuste. Hans teorier giver en ramme for en mere psykologisk orienteret sundhedsopfattelse, hvor samspillet mellem individets indsats og dets omgivelser kan forstås. Antonovskys teorier kan ligeledes føres ind i den udvikling der flytter risiko til ressourcer[29]. Sagt på en anden måde; enkeltindividet skal lære at se muligheder frem for begrænsninger.

 

Samlet set har samfundsudviklingen bragt os fra industrisamfund mod vidensamfund, hvor overvægt/fedme er blevet et væsentligt samfundsproblem, og særlig foruroligende er den tredobling over de sidste 30 år, der ses hos børn.

Med WHO og sundhedsfremme begrebet, er sundhed således blevet midlet til et godt liv, og den enkeltes, ansvar for eget liv og sundhed er i fokus. Med disse ord, og det stigende fokus på udvikling af kompetencer/mestringsevne samt faglige indlæring, sættes grundskolen i centrum. Med PISAs målinger af kompetencer, NKRs definition af kompetencer og Kolinds 4 kernekompetencer understregers vigtigheden af, at udvikle kompetencer på flere forskellige områder og hele tiden at lære mere.

 For udvikling af sundhedskompetencen, anses relationskompetencen og evnen til at opbygge netværk, som den vigtigste kernekompetence, da det at kunne tage ansvar for egen og andres sundhed, er hjørnestenen i den sundhedsfremmende sundhedskompetence. Ligesom relationskompetencen er vigtig for netværksrelationer som knyttes sammen med begrebet social kapital der tegner samfundets sammenhængskraft. Og afslutningsvis blev vigtigheden af, at flytter risiko til ressourcer belyst med Antonovskys teorier.



[1] Jacobsen et al. 2002, s. 46-52

[2] ’Jagten på de nye kompetencer’ Undervisningsministeriet 2002

[3] Giddens 1996

[4] At udfordre børn på mange forskellige fronter fx i undervisning, således de udvikler flere kompetencer. Fx kunne børnene skiftes til at undervise hinanden, som kræver noget andet end når man blive undervist. Her kunne man tænke mad og måltider ind i undervisningen.

[5] Som nyhedernes Tænketank ser Mandag Morgen det som sin opgave at identificere de nyheder og dagsordener, der formerfremtiden for samfundets beslutningstagere. I erhvervslivet, politik, den offentlige sektor og i samfundets øvrige organisationer.

[6] Wikipedia: Kompetencerådet er et privat organ, hvis medlemmer stammer fra offentlige og private virksomheder og organisationer. Kompetencerådet blev nedsat af Huset Mandag Morgens Strategiske

[7] Artikel: ’Det nye kompetencebegreb’ af Knud Illeris, professor RUC.

[8] Følgende bygger på Kolind 2000, s. 42-44

[9]Følgende bygger på Kolind 2000, s. 50-51

[10] Andersen og Kaspersen, 2004, s. 349

[11] Den handlende i sociologisk forstand, svarende til et individ. Bourdieu, Pierre 1994, s. 8

[12] http://www.socialkapital.dk/pdf/Holstein.pdf

[13] Social-, symbolsk-, økonomisk- og kulturel kapital = habitus. Jacobsen, Benny et al. 2002, s. 93.

[14] Økologi er læren om stedet. Økologiske data vil derfor være oplysninger om kommunens sundhedspolitik, om antallet af sundhedsplejersker, antallet af foreninger og om menneskers deltagelse i disse foreninger. Mao. data, der ikke ækvivalerer på individniveau.

[15] Følgende bygger på Saugstad og Mach-Zagal 2003, s. 38

[16] Kolind 2000, s. 43

[17] Nationalt Kompetence Regnskab

[18] Andersen og Kaspersen 2004, s. 350

[19] http://www.akf.dk/presse/om_pisa.htm

[20] Viden og indsigt. Politikens Retskrivnings og betydningsordbog.

[21] Citat: Forventninger og færdigheder – danske unge i en international sammenligning, 2001.

[22] http://www.sfi.dk/sw198.asp

[23] Sund hele livet.

[24] Udelegering af ansvar og kompetence.

[25] Kamper-Jørgensen, Finn og Almind 2003, s. 145

[26] Aaron Antonovsky (1923-1994) Professor i medicinsk sociologi

[27] Sundhedsfremmende

[28] (OAS) Sundhedsfremme baseret på Antonovskys teorier.

[29] Kamper-Jørgensen, Finn og Almind 2003, s. 145