Mad- og måltidspolitik

 

Selv om både Sundhedsstyrelsens undersøgelse og skolebørnsundersøgelsen2002 viser at de 11 – 15-årige overvejende trives god og er sunde og raske, er der mange som har skadelige sundhedsvaner. De spiser for lidt frugt og grønt, har for højt indtag af sukker og søde drikke, for meget fedt og er ikke tilstrækkelig aktive[1]. Den udvikling bør vendes, hvorfor det er vigtigt at skolen får udformet en mad- og måltidspolitik, som tager stilling til hvordan skolen forholder sig til såvel mad og måltider som til slik og bevægelse i skoletiden[2]. Til trods for at mad og måltider bør være en integreret og prioriteret del af skoler/institutioners hverdag, er der kun 3% af alle landets skoler der har en nedskrevet kostpolitik[3].

Det er, som Bourdieu siger, habitus som ligger til grund for vores handlinger. Habitus er en kropsliggørelse af alle vores objektive livsvilkår, hvilket vil sige, alle de påvirkninger – sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige såvel som kropslige – vi udsættes for, indoptages og lageres i kroppen og bliver til vores habitus. Og det er habitus, der i form af dispositioner bestemmer vores måde at tænke og handle på[4]. Når vi handler sker det oftest ubevidst via vores habitus, hvilket understreger vigtigheden af en prioriteret en mad- og måltidspolitik i skolerne.

 

En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget[5] og nedskrevet målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i skole/institution. Politikken skal redegøre for, hvordan skolen/institutionen forholder sig til den mad, der tilbydes og spises og den skal sætte rammerne for måltiderne på skolen/institutionen. Mad- og måltidspolitikken kan også, for skolens vedkommende, sætte fokus på, hvordan mad og måltider kan komme til udtryk i undervisningen[6].

 

Mad og måltider favner bredere end kost og handler ikke kun om selve maden, men også om de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, børnene har til at spise maden i. Ved at arbejde bredt med mad og måltider oplever børn og unge også maden og måltiderne som en helhed, og det kan medvirke til at styrke deres maddannelse og skabe grobund for at give børn en god og sund madkultur samt øge deres handlekompetence i forhold til mad, sundhed og miljø[7]. Ligeledes bør fysisk aktivitet være prioriteret og have en central plads i en mad- og måltidspolitik, da det naturligt hænger sammen med anbefalinger for mad og måltidsodninger[8], da de som spiser sundt er dem som er fysisk aktive. Det er synliggjort at såvel sund kost som fysisk aktivitet forebygger de store folkesygdomme/livsstilssygdomme[9] som; Overvægt/fedme, Aterosklerose og Diabetes Type 2[10]. Ligesom det tyder det på, at sundhedsvaner i barndommen, er svære at ændre i voksenlivet.

I skoler/institutioner er der en lang række aktører, som direkte eller indirekte har opgaver i forbindelse med mad og måltider.                     

I det tværministerielle folkesundhedsprogram står der, at ”skolebestyrelsen, lærere, elever og forældre inddrages i udformningen af sundhedspolitikken[11]”. I forhold til mad- og måltidspolitikker omhandler denne gruppe eksempelvis også pædagoger, den kommunale tandpleje, den kommunale sundhedstjeneste, lokale detailhandlende og idrætsklubber. Alle disse kan inddrages i arbejdet[12].

For Roskilde kommunens vedkommende er interessenterne placeret som vist i det følgende[13].

Børne- og kulturforvaltningen:

 

Da det Gode Måltid blev indført i Roskilde kommunes skoler i 2001, var det hensigten, at samtlige skoler som var aftagere af Det Gode Måltid, skulle udforme en individuel kostpolitik, for herved at klarlægge skolernes prioritering af mad og måltider samt hvordan den prioritering støtter og styrker elevernes trivsel. Ligeledes opfordredes skolerne til at inddrage temaer som fysisk aktivitet, fødevarekvalitet, bæredygtighed og økologi i politikken[14].

Roskilde kommune havde desuden udarbejdet et udkast til en kommunal kostpolitik, som pålægger skolerne at formulere en kostpolitik[15]. Endvidere beskrives det, at skolerne skal leve op til målsætningerne bag Det Gode Måltid. Hvilket betyder, at skolerne skal sikre at alle elever hver dag tilbydes lækker, sund, økologisk mad, at eleverne kan nyde maden i rare omgivelser, og at eleverne har tid nok til at spise.

 

I 2003 blev Det Gode Måltid formelt afsluttet som projekt, og på samme tid afsluttede initiativtager, projektleder og projektets ildsjæl sit virke for kommunen, for at arbejde hos Frydenholm A/S, leverandøren til Det Gode Måltid.

På det tidspunkt var udkastet til den overordnede kostpolitik ikke blevet gennemført/vedtaget, og ingen andre sad inde med samme viden og vedholdenhed for at gennemføre en kostpolitik, hvorfor det heller ikke udmøntede sig i individuel kostpolitik på skolerne – det som skulle danne spydspids for Det Gode Måltids fortsatte overlevelse og succes samt projektets målsætninger.

 

 

Politik og ejerskab

 

I ”Lov om forebyggende sundhedsforanstaltninger for børn og unge”[16] fremgår, at kommuner og amter skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse samt yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels individ orienteret og dels rettet mod alle børn og unge samt en særlig indsats der tager sigte på de svageste stillede børn og unge.

 

Desuden er det offentliges rolle på kostområdet beskrevet[17] i programmet Sund hele livet. Det offentliges rolle er bl.a. at:

 

Skolebørnsundersøgelsen2002 afslutter i sin rapport med at pointere, at børns og unges sundhedstilstand prioriteres alt for lavt i Danmark. Skoleområdet er et kerneområde for udvikling af elevers sundhed, men skolesystemet har, i følge forfatterne, ikke den politiske og økonomiske opbakning, som er nødvendig for at løfte opgaven. Desuden gøres der ikke nok for at sprede den erfaring der gør et godt stykke arbejde, til de mange der ikke er kommet i gang endnu[18].

 

På konferencen ’New generation food at schools’, blev det fremhævet at, madpakken er et ukendt fænomen i en række europæiske lande - fordi børnene får mad i skolen. I Eng­land og Sverige er maden et tilbud til eleverne, og tilberedes og serveres af særligt køk­ken­per­so­nale. I begge lande har man imidlertid oplevet en flugt fra skolemaden - konkurrencen fra fastfood og kiosker er for hård.  

Det rejste spørgsmålet om hvilke modeller/madordninger, der er de bedste: skal maden blot ser­ve­res eller skal vi have mere avancerede modeller hvor sundheds- og ernæringsbudskaber integreres i undervisningen? Uddraget af mange forskellige bud på spørgsmålet, var at flertallet mente, at vejen frem er at skabe ejerskab, hvilket efterfølgende rejste spørgsmålet om hvordan man skaber ejerskab? Grundlæggende blev det at skabe ejerskab defineret som deltagelse og medinddragelse i en skolemadsordning (primært for elevernes vedkommende) – med vægt på deltagelse og medinddragelse i skabelse af en mad- og måltidspolitik for forældres vedkommende, hvilket er i tråd med de erfaringer jeg har gjort mig i mit arbejde med Det Gode Måltid[19].



[1] Kapitel 4. Undersøgelser af børn/unges generelle sundhedsvaner.

[2] Fødevarestyrelsens idékatalog: Mad- og måltidspolitik i skoler – hvorfor og hvordan, Forord.

[3] Konference: New generation food at schools, Inge Lissau, Statens Institut for Folkesundhed

[4] Jacobsen, Benny et al. 2002

[5] Således bliver al viden også flyttet fra personer ind i projektet.

[6] Fødevaredirektoratet, idékatalog, november 2003

[7] Fødevaredirektoratet, idékatalog, november 2003

[8] Sundhedsstyrelsen 2000, s. 11. (Ida Husby)

[9] Her henvises til kapitel 5.

[10] Nærmere beskrevet under afsnit 5.1

[11] Regeringens folkesundhedsprogram 1999 – 2008, s. 80

[12] Sundhedsstyrelsen 2000, s. 5. (Ida Husby)

[13] http://www.roskildekom.dk/webtop/site.asp?p=1451

[14] Skole politik – en vejledning, Roskilde kommune.

[15] Udkast til kostpolitik, Roskilde kommune.

[16] Sundhedsministeriet: Lov om forebyggende sundhedsforanstaltninger for børn og unge. Nr. 438 af 14. juni 1995. Kapitel 1, formål., § 1 og stk. 1 & 2

[17] Sund hele livet, 16-17

[18] Skolebørnsundersøgelsen2002, s. 91

[19] Underforstået at det er den del som har manglet i processen i Det Gode Måltid.