Den traditionelle kostpyramide

Danmarks kendte kostpyramide med brød, kartofler og pasta i bunden og kød og fedt i toppen har været under Ernæringsrådets lup.

Madpyramiden eller kostpyramiden er et pædagogisk redskab i ernæringsoplysningen, der illustrerer, hvad sund kost er. Pyramiden viser mængdeforholdene i en ernæringsmæssig balanceret kost.

 

Kostpyramiden blev udviklet af FDB i 1970'erne, efter den svenske kostpyramide, men tilpasset danske kostvaner og de officielle anbeaflinger.

 

Da sammenhængen mellem kost og sundhed er meget kompleks og de danske kostråd ikke kunne dæmme op for den tiltagende forekomst af fedme, opstod der øget fokus og diskussion omkring kostrådene og den traditionelle kostpyramide.

Det er specielt ernæringsforskeren Walter Willett fra Harvard Universitet i Boston og hans forskergruppe, der startede denne debat, hvorfor det også er Ernæringsforskeren Walter Willetts oplæg til den såkaldte ”omvendte” kostpyramide, som er udgangspunktet for Ernæringsrådets gennemgang af den foreliggende videnskabelige litteratur.

Ernæringsrådets gennemgang af den ”omvendte” kostpyramide er udført for at afklare, om der er behov for en revidering af den traditionelle kostpyramide.

 

Forskellen mellem den traditionelle kostpyramide og den "omvendte" er:

·       Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.

·       Den "omvendte" pyramide anbefaler et højt indtag af fedt i form af plante-olier og et lavt indtag af kulhydrater fra kartofler, pasta, ris og lyst brød. De sidstnævnte er kulhydrater med såkaldt højt glykæmisk indeks.

 

Ernæringsrådets konklusion er, at der ikke er videnskabeligt belæg for at fraråde stivelsesrige fødevarer som kartofler, ris, pasta og brød. Dette er både foreslået af den ansete forsker Walter Willet, men også af slankeguruen Atkins.

Ernæringsrådet finder tværtimod grund til at fremme indtaget af især kartofler og fuldkornsprodukter som rugbrød og havregryn. I Danmark spiser vi betydeligt mindre af disse fødevarer, end vi gjorde før i tiden. Således er indtaget af kartofler faldet fra 120 kg til 50 kg på 50 år og danskernes forbrug af rugbrød er næsten halveret i de sidste 20 år.

Ernæringsrådet giver Willet ret i, at der kan være grund til at begrænse indtaget af mere formalede hvide brødtyper, hvor skaldelene fra kornet sorteres fra. Den sundhedsfremmende effekt lader nemlig til at forsvinde jo finere brødet bliver. 

Willet anbefaler et øget indtag af vegetabilsk fedt som oliven-solsikke- og rapsolie, på bekostning af de stivelsesrige fødevarer. Dette finder Ernæringsrådet intet belæg for at anbefale. 

Ernæringsrådet finder derimod gode argumenter for at erstatte mættet fedt med monoumættet
fedt. Det betyder, at vi skal spare på det fedt, der kommer fra pattedyr ved at vælge kød med et lavt fedtindhold, skippe smørret og de fedtrige mælkeprodukter. I stedet skal vi bruge olie til at stege i og i madlavningen uden at vi øger det samlede indtag af fedt. 

Det nederste lag og dermed det vigtigste lag i Willets kostpyramide er daglig motion og at holde normalvægten. På dette punkt er Ernæringsrådet helt enig og erkender den traditionelle pyramides mangler.

Fysisk aktivitet har en selvstændig sundhedsfremmende effekt og er en vigtig faktor i forebyggelse af overvægt. Ernæringsrådet mener derfor, at der bør skabes øget fokus på vigtigheden af daglig fysisk aktivitet og på vigtigheden af at opretholde normalvægten, hvilket bør være grundlæggende råd i forbindelse med en sund livsstil