Mad og måltider i skolen

 

 

I dette kapitel vil jeg indledningsvis beskrive hvorfor jeg anser skolen som børnenes arbejdsplads samt gøre opmærksom på den manglende udvikling inden for skolemad og måltider i forhold til samfunds øvrige arbejdspladser. Og da jeg anser både kostpolitik og ejerskab som noget helt centralt for udvikling, fastholdelse og overlevelse af mad og måltider i skole-regi, vil jeg kaste lys over disse emner. 

Børn og unges har deres dagligdag på skolen fra børnehaveklasse til 9. eller 10. klasse – dvs. samlet set i 10 – 11 år af deres liv. Skole er børnenes arbejdsplads, hvor formålet er:

i samarbejde med forældrene fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkeltes elevs alsidige personlige udvikling[1]

Til trods for folkeskoleloven ikke udformer retningslinier for, hvorledes skolen bør indrette sig i praksis i forhold til mad og måltider, er det et fast element i dagligdagen[2]. Sultne børn bliver urolige og ukoncentrerede, hvorfor skolerne har inddelt dagen i undervisningstimer og pauser. I pauserne har eleverne mulighed for at spise deres medbragte mad eller hvis skolen har en skolebod eller kantine, kan de købe maden der[3].

Da mad og måltider er en vigtig del af livet, og ligeledes indgår i vores identitet[4], har skole gennem de sidste 100 år haft emner som forbrug, levnedsmidler, madlavning, ernæring og sundhed som en del af pædagogisk og faglige målsætning er det påfaldende at det ikke i højere grad udmøntes i den praktiske skolehverdag[5].

Indtil for 10-20 år siden svarede skolens måde at indrette sig med mad og måltider til det almindelige på de voksnes arbejdsmarkede. Men i de senere år er der, på en stor del af de voksnes arbejdspladser, sket en positiv udvikling i personalepolitikken og virksomhedskulturen, som eksempelvis har ført til bedre kantineordninger med tilbud om køb af sunde varme retter, salat og sandwich o.l., hvorimod skolerne ikke har ændret sig bemærkelsesværdig.

Faget hjemkundskab[6] blev indført i skolerne i år 1900, og det centrale i faget var det varme middagsmåltid og måltidsfællesskabet i familien. Faget blev indført med henblik på at undervise i hvordan familien kunne føre en rationel, økonomisk husholdning samt tilberede en sund og velsmagende kost.

I dag er hjemkundskabs kerneområder: madlavning, måltider, kost, levnedsmidler, hygiejne og forbrug, som indgår i skolens øvrige fag og er helt oplagt at arbejde i et tværfagligt skolemadsprojekt, men desværre anses skolemad og måltider hyppigt som en besværlig ekstraopgave som tager tid fra skolens kerneområder.

En diametral modsætning til Helle Brønnum Carlsens ord til Alt om Kost, som i sin helhed udtrykker, at maden er en kilde til umiddelbar nydelse som er en uadskillelig del af vores kultur og bundet i vores viden, hvorfor vi igennem arbejde med mad og måltider udvikler glæde og appetit på livet[7].



[1] Undervisningsministeriet, Folkeskolens formål, http://pub.uvm.dk/2002/rettigheder/08.htm

[2] Jeg mener det ville være yderst relevant, at der i folkeskoleloven bliver indskrevet retningslinier for hvordan skolen i praksis bør forholde sig i praksis i forhold til mad og måltider.

[3] Holm, Lotte 2003, s. 247

[4] Bourdieu, Pierre 1994, s. 24

[5] Følgende bygger på Holm, Lotte 2003, s. 247-248

 

[6] Følgende bygger på Holm, Lotte 2003, s. 247-248

[7] Alt Om Kost; Indlæg om madglæde, januar 2003