Undersøgelser af børn/unges generelle sundhedsvaner

 

 

Programmet ”Sund hele livet” som er et helhedsorienteret sundhedsprogram, opfordrer til et bredt samarbejde om en bedre sundhed for alle danskere og sætter samtidig en særlig fokus på indsatsen i forhold til de store folkesygdomme[1].  En af de 6 målgrupper som er opstillet i programmet, er børn[2].  

På baggrund af studier der omhandler børn, tv, reklame og fedme, tyder det på at der er sammenhæng imellem tv og inaktivitet blandt børn i fritiden. Det vurderes at tv-reklamer fremmer usunde madvaner og megen tv-kikning er en medvirkende årsag til overvægt[3] blandt børn[4].

Af de mange forhold som påvirker børn og unges forhold til ernæring, anser jeg de primære voksne (forældre/familie) og sekundære vokse (institutionerne) som de vigtigste i forhold til at opbygge ernæringsmæssige gode og sunde vaner, da det er i disse sammenhænge børn/unge, i skolealderen, indtager deres måltider. Ligesom de primære og sekundære voksne skal sikre børns forståelse for og tilgang til sund kost, samt fremme den fysiske aktivitet, da det er lettere at påvirke livsstilen hos børn/unge for derved at forbygge overvægt/fedme i voksenalderen[5]. Som Bourdieu udtrykker det; de erfaringer aktøren[6] gør sig, indlejres i en bestemt livsstil, der påvirker aktørens opfattelse og handlingsmønstre[7].

 

I Kostrådene 2005[8], kan man læse, at undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at fedtindholdet i kosten er faldet i de seneste år. Det samlede indtag af fedt er faldet fra 1995 til 2000/2001 fra 35% af energien til 34% af energien hos børn (4-14år), her anbefales 25-35% og 30% for overvægtige/fede. Dog er indtaget af mættet fedt fortsat alt for højt. Omkring 15% af energiindtaget hos både børn og voksne stammer fra mættet fedt, hvor der anbefales max 10%.

Børns kostvaner bliver ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, mere uhensigtsmæssige med stigende alder. Jo ældre de er, jo oftere springer de morgenmaden over, og jo færre spiser frugt og grønt hver dag. Ligesom forbruget af sodavand og slik synes at stige med alderen. Piger spiser mere frugt og grønt end drenge. Drengene drikker væsentligt mere cola/sodavand end pigerne. Derimod springer både drenge og piger lige ofte morgenmaden over og begge grupper spiser slik/chokolade fem-seks dage om ugen[9].

 

Sukker tilsat maden tilfører energi, men ingen essentielle næringsstoffer. Sukker og især sukkerrige drikkevarer øger risikoen for vægtøgning og fedme, hvorfor det er vigtigt kun at have et moderat forbrug af sukkersødede nydelsesmidler, fx slik, kager og sodavand[10]. Børn får i gennemsnit 14%, hvor det anbefales, at tilsat sukker reduceres til under 10% af det samlede energiindtag.[11]

 

Sundhedsstyrelsen[12] anbefaler, at børn er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne kan omfatte sport og idræt, leg eller ved at gå eller cykle mellem hjem og skole. Ca. 70% af 11-årige og ca. 50% af 15-årige lever op til denne anbefaling. Drengene er generelt mere fysisk aktive end pigerne. I 2003 havde 82% af de 11-15-årige drenge og piger en normal vægt, mens 8% var undervægtige og 10% var overvægtige[13].

 

Til sammenligning har jeg også valgt at benytte et internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children (HBSC[14]) - a WHO Collaborative Research Project, som bygger på sammenlignelige undersøgelser af store repræsentative udsnit af 11-, 13,- og 15-årige skoleelever som omfatter 35 lande. Undersøgelsens danske navn er Skolebørnsundersøgelsen2002 og er det sjette danske bidrag til forskningsprojektet. Det er en bred undersøgelsen som leverer data om 11 - 15-åriges sundhed, levekår, sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge[15].

Baggrunden for forskningssamarbejde mellem børneforskere i mange lande, som nu har fungeret i tyve år med World Health Organization (WHO) som medspiller begrundes med at børns og unges sundhed er vigtig for folkesundheden. For det første er det en etisk udfordring for samfundet at sikre sunde og velfungerende børn og unge. For det andet er der en stor risiko for, at helbredsproblemer og risikoadfærd i barndom og ungdom fortsætter ind i voksenlivet.

Frekvensundersøgelsen er foretaget i 1988, 1998 og i 2002 i 35 lande på 150.000 børn i

aldersgruppen 11, 13 og 15 år. Det er et stort og robust materiale fra en sociologisk undersøgelse, som bl.a. måler hyppigheden af børns forbrug af bestemte kostemner, men undersøgelsen viser intet om børns ernæringstilstand[16]+[17].

 

Børn spiser mindre frugt og grønt, mere sukker, mere fedt og mindre vand, når det studeres over en 15-årig periode[18]. Skolebørnsundersøgelsen2002[19] viser desuden, lige som Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, at børns kostvaner bliver mere uhensigtsmæssige med stigende alder.

 

Det fremgår ligeledes i skolebørnsundersøgelsen2002, at en stor andel, af danske børn er overvægtige. I forhold til en international standard er 13,9% af børnene i undersøgelsen overvægtige, og andelen af overvægtige børn er steget fra vores 1998 undersøgelse, hvor andelen af overvægtige var 10,5%[20].

Desuden er BMI ca. 0,5 højere i 2002 end i 1998, en stigning der især findes blandt 11-årige piger og drenge, 13-årige piger og 15-årige drenge. Selvom forskellene ikke er statistisk signifikante, peger de alle i retning af, at danske børn i denne alder er blevet tykkere – og kan være med til at bidrage til den øgede bekymring om, at fedmeepidemien har ramt Danmark. Ydermere konkluderer skolebørnsundersøgelsen2002, at det kun er ca. halvdelen af de danske børn i aldersgrupper 11 – 15 år der er tilstrækkeligt aktive, svarende til ca. 4 timer om ugen.

 

Samlet set er Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner og skolebørnsundersøgelsen2002 enige om, at det går den forkerte vej med unge menneskers sundhedsvaner. Generelt spiser de mindre frugt og grønt, mere sukker, mere fedt og er ikke tilstrækkelig aktive.



[1] Hjerte-karsygdomme, muskel-skeletsygdomme, psykiske lidelser, type-2 diabetes, kræft, rygerlunger, astma og allergi og knogleskørhed.

[2] Sund hele livet s. 51

[3] Relevant at også henvise til NEAT (nonexercise activity thermogenesis), som er betegnelsen for den energi man forbruger – ikke når man sover, og ikke når man dyrker sport – men når man bevæger sig lidt rundt i dagligdagen. Politiken (2005) ”NEAT – et nyt begreb i debatten om overvægt ” skrevet af Bente Klarlund d 28/2.

[4] Ernæringsrådet 2003 s. 67

[5] Ernæringsrådet 2003 s. 96

[6] Her henviser aktøren til børn/unge

[7] Bourdieu, Pierre 1994, s. 24

[8] Kostrådene 2005 s. 48

[9] Sundhedsstyrelsen 2005, s. 6

[10] Sundhedsstyrelsen 2005, s. 36

[11] Kostrådene 2005 s. 41

[12] Sundhedsstyrelsen 2005, s. 35

[13] Sundhedsstyrelsen 2005, s. 12, fig. 2.7.

[14] HBSC, Skolebørnsundersøgelsen2002.

[15] Skolebørnsundersøgelsen2002, s. 1

[16] Bjørn E. Holstein, Kan vi spise os til sundhed? Konference om frugt, grønt, sundhed og spisevaner. 6 om dagen kampagne, 2002. S. 14 (http://6omdagen.dk/foredrag/)

[17] I skolebørnsundersøgelsen2002 er der endvidere fokus på den kønnede forskel, og på at et stort mindretal af børn som har det dårligt. Begge dele anser jeg for vigtige, men da emnerne er for omfattende er de ikke medtaget i mit projekt.

[18] Bjørn E. Holstein, Kan vi spise os til sundhed? Konference om frugt, grønt, sundhed og spisevaner. 6 om dagen kampagne, 2002. S. 14 (http://6omdagen.dk/foredrag/)

[19] Skolebørnsundersøgelsen2002, s. 47

[20] Følgende bygger på Skolebørnsundersøgelsen2002, s. 23 og 26